Som tidligere medlem af Det Etiske Råd holder Lilleør en del foredrag om etik og ledelse for erhvervsledere, offentlige ledere og medarbejdere i sundhedssektoren. Den svære samtale, værdibaseret og personlig ledelse har i flere år haft hendes særlige opmærksomhed, hvor det teologiske og sjælesørgeriske perspektiv kan åbne for nye og anderledes indsigter.
Foredragene rummer ofte referencer til Søren Kierkegaards forfatterskab, og baserer sig erfaringsmæssigt på den ledelsesbiografi hun skrev i 2011 “Liv og Ledelse” med Lars Nørby Johansen om sammenhængen mellem hans professionelle virke og hans privatliv, en lang række mentor-samtaler over en årrække med topledere i Mærsk, samt Lilleørs eget virke som daglig leder i en tidligere lukningstruet kirke.
At prædike kirken fuld
I 2014 kom Kathrine Lilleør til den lukningstruede Sankt Pauls midt i Nyboder. Det er lykkedes at bygge en af de største menigheder i Danmark